Hvad er akustik?

Akustiske koncepter

Lydreflektion Når en lydbølge rammer en overflade, vil den blive reflekteret, absorberet eller spredt. Det, der afgør styrken af refleksionen, er den afstand, lyden tilbagelægger, og de akustiske egenskaber ved den reflekterende overflade.

Opfattelse af tale Speech Transmission Index, STI, er et tal mellem 0 og 1, der angiver, hvor godt en modtager opfatter tale fra en højttaler eller et højttaleranlæg på en bestemt position i et rum.

Taletransmissionsindeks bruges typisk til at karakterisere taleopfattelse, når man bruger lydforstærkningssystemer. Det kræver avancerede måleinstrumenter. Værdier højere end 0,6 indikerer en rimelig god taleopfattelse, værdier lavere end 0,3 indikerer en meget dårlig taleopfattelse.

Artikulationsindeks, AI, er et tal mellem 0 og 1, der angiver, hvor meget af informationen fra taleren, der overføres til modtageren i et rum. Der findes flere modeller til beregning af AI i et rum. Det kan beregnes ud fra procentdelen af opfattede ord i lyttetests, ud fra den målte forskel mellem taleniveau og baggrundsstøjniveau i frekvensbånd eller med mere avancerede metoder baseret på bl.a. rummets pulsrespons. Værdier højere end 0,6 indikerer relativt god taleopfattelse, værdier lavere end 0,3 indikerer meget dårlig taleopfattelse.

Lydfelt Generelt: Et lydfelt er et område, hvor der er lydbølger. Direkte lydfelt: er et lydfelt, hvor lydtrykniveauet bestemmes af den direkte udstråling fra kilden. I et direkte lydfelt falder lydtrykniveauet 6 dB pr. fordobling af afstanden fra kilden, når kildens udstrækning er lille i forhold til afstanden til kilden.

Reverberant sound field/reflection sound field: er et lydfelt i et rum, hvor lydtrykniveauet bestemmes af reflekteret lyd fra rummets grænseflader. Diffust lydfelt: er et refleksionslydfelt, der, midlet over tid, er uafhængigt af rummets position og retning. Lydrum: er et rum med et tilnærmelsesvist diffust lydfelt. Et lydrum kan opnås ved hjælp af lydreflekterende grænseflader og lyddiffuserende elementer. Rummet bruges til at måle absorptionsfaktoren og lydeffekten, der udstråles fra kilden. Anekoisk kammer: er et rum med næsten totalt absorberende grænseflader. Rummet muliggør indendørs målinger i et direkte lydfelt.

Lydabsorption Absorptionsfaktoren, α, er forholdet mellem ikke-reflekteret og indfaldende lydeffekt. Den mest almindeligt anvendte er absorptionsfaktoren for diffust lydindfald. Den teoretiske absorptionsfaktor kan højst være lig med 1, mens den praktiske, på grund af kanteffekter, kan være større end 1.

absorptionsfaktor Faktor, der beskriver, i hvor høj grad et materiale er akustisk lydabsorberende. Angives som et unavngivet tal mellem 0 og 1. De angivne grænseværdier gælder for den gennemsnitlige absorptionsfaktor bestemt ud fra data for rummets enkelte overflader i umøblerede rum. Grænserne for absorptionsklassen gælder for den gennemsnitlige absorptionsfaktor for gulve, vægge og lofter i hvert af 1/1-oktavbåndene 500Hz, 1000Hz, 2000Hz og 4000Hz.

Absorptionsklasse Absorptionsklasse, A, B etc., er en klassifikation af lydabsorbenter baseret på målt absorptionsfaktor. Klassen for den pågældende absorbent fås ved at beregne oktavværdierne fra 250 Hz til og med 4.000 Hz for absorptionsfaktoren ud fra 1/3 oktavværdierne og afrunde i trin på 0,05. Frekvens er et mål for, hvor mange gange en begivenhed gentages i løbet af en tidsenhed. For at beregne frekvensen skal du indstille et fast tidsinterval, tælle antallet af gange, en begivenhed forekommer, og dividere med længden af tidsintervallet. Disse værdier plottes i diagrammet nedenfor, og absorptionsklassen bestemmes.

( I henhold til EN-ISO 11654 )

Absorptionsklasser for arbejdslokaler Laveste basisværdier for gennemsnitlig absorptionsfaktor α. Lokaler til industri, håndværk, butikker, kantiner, restauranter osv.

I sådanne miljøer bør man bruge klasse A-absorbenter for at skabe et mindre stressende lydbillede. Du bør også kraftigt overveje at bruge vægabsorbenter som ekstra absorption i sådanne lokaler. I kantiner kan det være en fordel at bruge lydisolerende skærme mellem de forskellige grupper af borde.

Efterklangstid (ekko) Den tid, det tager for lydtrykniveauet at falde 60 dB, efter at lydkilden er stoppet. Angives i sekunder. Kort efterklangstid indikerer høj akustisk absorption i rummet. De angivne grænseværdier gælder for rummets gennemsnitlige efterklangstid i hvert af oktavbåndene 125Hz, 250Hz, 500Hz, 1000Hz og 2000Hz, bestemt i henhold til NS 8173, og for specialiserede rum i henhold til NS-EN ISO 3382. Alternativt kan metoder i henhold til NS-EN ISO 18233 anvendes. For 1/1 oktavbånd 125Hz kan efterklangstiden overstige basisværdierne i tabellen med op til 40%. For gymnastiksale og klasseværelser gælder grænserne for efterklangstid fra 250 Hz og for trappeopgange fra 500 Hz. Efterklangstiden bestemmes af flere faktorer, bl.a. de anvendte absorbenter og deres placering, mængden af møbler, hylder osv. samt rummets størrelse og indretning. Uanset hvilke materialer man bruger, kan man vinde meget i efterklangstid, hvis man bruger vægabsorbenter. Det er især effektivt i små rum, hvor væggene udgør en stor del af det samlede areal.

Definitioner af efterklangstid

• Lang: 0,8 - 1,5s Træf foranstaltninger til at sprede lyden i lofter og på vægge.
• Normal: 0,6 - 0,8s Udfør målinger i lofterne.
• Kort: 0,4 - 0,6s Absorberende og diffuserende foranstaltninger i lofter og på vægge.
• Ultrakort: 0,2 - 0,4s Absorberende og diffuserende foranstaltninger i lofter, vægge og gulve.

Efterklangstid = RT1 (målt efterklangstid) = Tsek (målt efterklang pr. sekund).

Tsek er betegnelsen for den målte efterklangstid. Tsec er også det, der står i NS8175 som et krav til forskellige typer rum og områder, og er den tid, det tager lyden/impulsen at falde med 60 dB i det målte område. Det er baseret på en RT60-måling baseret på impulsstøj (skud, pose, ballon) i området, og at dette måles med godkendt udstyr til den slags.

Isolering af luftbåren lyd En strukturel evne til at isolere mod luftbåren lydtransmission i bygningen.

Lyddæmpning - lyddæmpere

Termer, der normalt bruges i stedet for absorption og absorbenter.