Lidt om konsekvenserne af støj og høj efterklang
Høj støj kan forårsage uoprettelige høreskader.
Høretab og tinnitus (susen for ørerne) er almindelige høreskader. Hvis der allerede er opstået en høreskade, er der behov for endnu lavere støjniveauer i omgivelserne, end før skaden opstod. Derfor er behovet for støjdæmpning større, hvis nogle brugere af området allerede har fået høreskader.
Støj har en negativ indvirkning på trivsel, ydeevne, søvn, kommunikation og social adfærd og bidrager desuden til stressrelaterede sygdomme. Et støjende miljø kan blandt andet føre til forskellige former for stress, som igen kan føre til forstyrret søvn, hvilket er en af de mest alvorlige sundhedseffekter af støj i Norge. Regelmæssige søvnforstyrrelser kan igen føre til andre følgesygdomme.
Langvarig irritation og gene fra støj kan bidrage til udvikling af sygdom, især hos dem, der ellers er disponeret for sygdom. Det er blevet påvist, at støj kan forårsage kortvarige fysiologiske ændringer, som er typiske for psykologisk stress.
Stress kan bruges til at beskrive kroppens øgede beredskab på grund af en ydre belastning. Desuden kan stress være en medvirkende faktor til forskellige helbredsproblemer, f.eks. muskelspændinger og muskelsmerter, som er meget almindelige årsager til sygefravær og uarbejdsdygtighed. Der er en række undersøgelser, som viser en øget risiko for forhøjet blodtryk og udvikling af hjertesygdomme.
De psykologiske konsekvenser af at arbejde og leve i støjende miljøer over en længere periode omfatter apati, frustration, depression, vrede, udmattelse, isolation, hjælpeløshed osv. Selv efter flere års eksponering for støj sker der ikke en fuldstændig tilvænning til støj. I stedet kan det udvikle sig til andre lidelser. Flere undersøgelser tyder på, at støj kan bidrage til overvægt og fedme.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er støj det næststørste "forurenende stof" på verdensplan.
Kilde: https://www.eea.europa.eu/no/articles/stoyforurensning-er-et-alvorlig-problem